Arbejdsskade – Vi hjælper dig videre

Du kan pådrage dig to forskellige typer arbejdsskade. Enten kan du komme ud for en arbejdsulykke eller også kan du have pådraget dig en erhvervssygdom. Erstatningsudmålingen er den samme, men betingelserne for at opnå erstatning og bevisbyrden er forskellig.

Det kan derfor være afgørende for din erstatningssag, at dine krav udformes korrekt.

Arbejdsulykke:

Arbejdsulykker afgrænses til personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Personskaden kan både være af fysisk eller psykisk karakter.

Erhvervssygdom:

En erhvervssygdom skal for at være erstatningsberettigende skyldes arbejdet eller forholdene, som der er arbejdet under. Der findes to forskellige typer erhvervssygdomme. Man kan enten pådrage sig en erhvervssygdom, der er omfattet af Erhvervssygdomsfortegnelsen, eller en der ikke er omfattet. Du kan opnå arbejdsskadeerstatning for begge typer sygdom, men bevisbyrden er forskellig.

Erhvervssygdomsfortegnelsen:

Erhvervssygdomsudvalget fastsætter hvert år, hvilke sygdomme der kan give ret til arbejdsskadeerstatning – herunder også hvilken påvirkning, man skal have været udsat for. Fortegnelsen er ikke udtømmende, og du kan i flere tilfælde stadig opnå erstatning for din arbejdsskade.

For at være omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens liste over erhvervsbetingede sygdomme, skal du foruden at have pådraget dig erhvervssygdommen også have været udsat for påvirkningen. For at en sygdom kan komme på listen over erhvervssygdomme, så skal det være kendeligt for den medicinske forskning, at en given påvirkning kan føre til en bestemt erhvervssygdom.

Din arbejdsgivers ansvarsforsikring bærer bevisbyrden for, at der ikke er tale om en erhvervssygdom på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Øvrig sygdom:

Hvis din sygdom ikke er på listen over erhvervssygdomme, så kan Erhvervssygdomsudvalget i stedet indstille til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at der er formentlig er tale om en erhvervssygdom.

Du har som skadelidt bevisbyrden for, at du har pådraget dig en erhvervsbetinget sygdom.

Bliv ringet op!

Mere om arbejdsskader og erstatning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES):

Tidligere Arbejdsskadestyrelsen.

Hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indbringes tvister mellem skadelidte og din arbejdsgivers ansvarsforsikring.

Ansvar:

Der gælder et objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Derfor er det også lovpligtigt for din arbejdsgiver at tegne en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen har til formål at dække, hvis en arbejdstager kommer til skade i forbindelse med eller som følge af arbejdet.

Forsømmer din arbejdsgiver at tegne de lovpligtige forsikringer, så kan du alligevel opnå erstatning ved hjælp af en statslig puljeordning.

Betingelser for erstatning:

Du skal opfylde nogle betingelser for, at din skade kan karakteriseres som værende en arbejdsskade. Arbejdsskadesikringsloven stiller som udgangspunkt tre betingelser for erstatning:

Der skal foreligge en aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager om at udføre et nærmere bestemt arbejde.
Skaden skal ske i forbindelse med arbejdet.
Arbejdet eller forholdene, der er arbejdet under, skal være årsag til skaden.

Hertil gælder særlige undtagelser blandt andet for familiemedlemmer og selvstændige.

Når det skal vurderes, om et familiemedlems skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og dermed erstatningsberettiget, så indgår en række momenter. Der sammenlignes med de øvrige ansattes arbejdsopgaver. Derudover vurderes det, om der skulle ansættes en anden i familiemedlemmets sted, hvis ikke det havde været for familiemedlemmets arbejdsudførelse.

Når du er selvstændig, så er der som udgangspunkt ingen forsikringsdækning ved skader i forbindelse med arbejdet. Selvstændige bør derfor oprette en særlig arbejdsskadeforsikring for sig selv. Hvis du arbejder som lønmodtager i din egen virksomhed, så er du derimod som udgangspunkt dækket på samme vilkår som dine øvrige ansatte.

Det kan anbefales, at du får en advokat til at sikre, at du er behørigt forsikret.

Anmeldelse:

Alle kan anmelde en arbejdsskade, men din arbejdsgiver og læge har pligt til at anmelde skaden.

Derfor behøver du som udgangspunkt ikke selv at anmelde din arbejdsskade. Du bør imidlertid sikre dig, at arbejdsskaden er blevet anmeldt, da du ellers risikerer at miste dit krav på erstatning.

Din skade skal anmeldes inden anmeldelsesfristen udløber, ellers fortaber du som udgangspunkt dit krav.

Frister:

Som udgangspunkt gælder en 1-årig anmeldelsesfrist. Denne frist gælder både for arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme.

Fristen begynder imidlertid ikke at løbe samtidig, og kan derfor variere alt efter, hvilken arbejdsskade du har pådraget dig.

Arbejdsulykke:

Anmeldelsesfristen er 1 år fra ulykken er hændt.

Erhvervsbetinget sygdom:

Anmeldelsesfristen er 1 år efter, at du som skadelidt finder ud af, at sygdommen skyldes dit arbejde.

Her er din viden eller burde viden som skadelidt dermed afgørende for, hvornår fristen for anmeldelse af kravet begynder.

Dispensation:

Der kan dispenseres fra den 1-årige anmeldelsesfrist, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at kravene til dispensation er opfyldt.

Erstatning og Erstatningsansvarsloven:

Arbejdsskadesikringsloven har et objektivt ansvarsgrundlag, hvorimod erstatningsansvarsloven kræver, at der er en ansvarlig skadevolder.

Derfor har du heller ikke automatisk krav efter erstatningsansvarsloven i forbindelse med arbejdsskader. Du har imidlertid ret til andre erstatningsposter efter erstatningsansvarsloven i forhold til arbejdsskadeloven fx tabt arbejdsfortjeneste. Din advokat vil kunne rådgive dig om, hvilke krav du har i din erstatningssag.

Differencekrav:

Differencekrav opstår, når der er forskel på, hvor meget du kan få i erstatning efter de forskellige regelsæt fx erhvervsevnetabserstatning.

Dit differencekrav udgør forskellen på erstatningerne.

Forældelse:

En arbejdsskadesag forældes som udgangspunkt efter 5 år, hvis der sker udbetaling efter arbejdsskadesikringsloven.

Krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven forældes efter 3 år, når den ansvarlige skadevolder ikke er din arbejdsgiver.

Fristen for forældelse løber fra det tidspunkt, hvor du som skadelidt ved eller bør vide, at du har et krav. Forældelse kan indtræde på forskellige tidspunkter i samme sag, fordi du ikke altid har den fornødne viden fra start.

Endelig gælder en absolut 30-årig forældelsesfrist. Denne særlige forældelsesfrist gælder for nogle erhvervssygdomme – her skal imidlertid være tale om alvorlige skader.

Forældelsesfristerne har været genstand for regulering flere gange, og du bør altid rådføre dig med en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit krav er forældet.

Genoptagelse:

Din arbejdsskadesag kan genoptages inden for følgende hovedområder:

Tidligere afviste sager.
Erstatningsspørgsmålet.
Fejl og mangler begået i forbindelse med afgørelsen af din arbejdsskadesag.

Du kan anke en afvisning om genoptagelse, ligesom afgørelser i genoptagne sager kan ankes.

Hvis du ønsker at anke spørgsmålet om erstatning, så skal der være sket en væsentlig forværring i din helbredstilstand. Din advokat kan rådgive dig om mulighederne for genoptagelse.

Erstatning og Arbejdsskadesikringsloven:

Ved arbejdsskader udmåles erstatningen primært efter arbejdsskadesikringsloven. Loven giver dig som skadelidt ret til flere erstatninger og godtgørelser.

Du bør altid rådføre dig med en advokat, om du har ret til erstatning efter flere forskellige regelsæt. Selvom der er tale om en arbejdsskade, så kan du også være berettiget til erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Der gælder følgende betingelser for at opnå erstatning ud fra arbejdsskadesikringsloven.

Helbredsudgifter og andet tab:

Din arbejdsgivers ansvarsforsikring er forpligtiget til at dække dine helbredsudgifter, såfremt du er berettiget til det.

Helbredsudgifter er udgifter til fx medicin, kiropraktor, fysioterapeut, tandskader, proteser, psykolog m.m. Forsikringsselskaber skal have alle dine regninger og kvitteringer for at dække udgiften.

Som grundbetingelse gælder, at dine helbredsudgifter ikke må være uforholdsmæssige i forhold til den skade, som du har pådraget dig. Forsikringsselskabet kan endvidere have specielle regler for deres forsikringsdækning.

Nogle selskaber er tilbageholdende med at betale dine helbredsudgifter, hvis du begynder behandlingen længe efter skadens indtræden, eller du har fået mange behandlinger.

Hvis du er i tvivl om dækningen på din arbejdsgivers ansvarsforsikring, så kan du altid tage kontakt til dem.

Under din arbejdsskadesag kan du få afholdt dine faktiske udgifter. Du kan fremadrettet få et kapitaliseret engangsbeløb, hvis du godtgør, at du fremover vil have helbredsudgifter til fx medicin eller proteser m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør tvister mellem dig og forsikringsselskabet.

Varigt mén:

Hvis du får en permanent skade i forbindelse med din arbejdsskade, så er du som udgangspunkt berettiget til godtgørelse for varigt mén.

Dit varige mén skal mindst udgøre 5 % for, at du kan får godtgørelse. Din méngrad kan være op til 100 % og i særlige tilfælde op til 120 %.

Varigt mén beregnes ud fra en standardiseret takst, som i 2016 udgør 8415 kr. pr. méngrad.

Beløbet ganges med den ménprocent, som du har pådraget dig i forbindelse med din arbejdsskade.

Erhvervsevnetabserstatning:

Pådrager du dig et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 % i forbindelse med en arbejdsskade, så kan du formentlig opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Hvis der er en ansvarlig skadevolder i forbindelse med din arbejdsskade, så kan du som udgangspunkt få erstatningen efter erstatningsansvarsloven.

De to regelsæt udmåler ikke erhvervsevnetabserstatning på samme måde, hvilket kan medføre, at du som skadelidt har et differencekrav.

Det anbefales at tale med en advokat, således du får opgjort dine krav korrekt.

Overgangsbeløb:

Hvis din samlever eller ægtefælle mister livet pga. en arbejdsskade, så har du måske ret til et overgangsbeløb. Du skal opfylde en af følgende betingelser for at være berettiget:

Være gift med afdøde på arbejdsskadestidspunktet.
Nå at være gift i 2 år, hvis I først bliver gift efter arbejdsskadens indtræden.
Have levet i et ægteskabslignende parforhold med afdøde i mindst to år før dødsfaldet.

Overgangsbeløbet kan undtagelsesvist udbetales til en anden, hvis ikke den afdøde efterlader sig en ægtefælle eller samlever.

Forsørgertabserstatning:

Hvis din ægtefælle eller samlever mister livet i forbindelse med en arbejdsskade, så har du måske krav på forsørgertabserstatning.

Den efterladte skal have et særligt behov for forsørgertabserstatning for at være berettiget hertil. Dette behov kan fx skyldes, at afdøde efterlader sig små børn, var den primær indtægtskilde eller lignende.

Forsørgertabserstatningen udgør 30 % af afdødes årsløn. Erstatningen udbetales løbende i en periode på op til 10 år.

Forsørgertabserstatning til børn:

Børn, der har mistet en forælder i forbindelse med en arbejdsskade, kan også være berettiget til forsørgertabserstatning. Stedbørn kan ikke opnå forsørgertabserstatning, mens adoptivbørn er omfattet.

Forsørgertabserstatning til børn udgør 10 % af afdødes årsløn. Dette betales som en månedlig ydelse som løber indtil, at barnet bliver 18 år. Der kan i undtagelsestilfælde ske forlængelse indtil, at barnet bliver 21 år.

Tabt arbejdsfortjeneste:

Du er ikke berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadesikringsloven.

Du kan i stedet få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Her gælder det objektive ansvar altså ikke.

Hvis du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, så kan du få dit dokumenterbare tab godtgjort.

Svie og smerte:

Svie og smerte er ikke en del af arbejdsskadesikringslovens dækningsområde.

Derfor kan du kun få godtgørelse for svie og smerte, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Erstatningen ydes via erstatningsansvarsloven.

Godtgørelse for svie og smerte udgør i 2016 190 kr. pr. dag, hvor du er sygemeldt. I enkelte tilfælde kan du få godtgørelse for svie og smerte, selvom du ikke længere er sygemeldt. Her skal du imidlertid kunne bevise, at du har smerter, eller at du er underlagt behandling.

I 2016 kan du maksimalt få 73.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte.